søndag den 4. marts 2012

Babystrikkerier

Jeg strikker babyting, så jeg er helt blå i hovedet. Jeg er næsten lige blevet færdig med et par babysokker - eller sokkevanter, som de kalder dem i bogen "Blød Begyndelse", hvor jeg har fundet opskriften.


Det er sokker strikket på 2 pinde og uden hæl, så det er i princippet bare et langt ribrør med tå. Jeg har en forventning om, at de sidder rigtig godt fast på små livlige babyfødder.


Det næste projekt jeg har kastet mig over er en cardigan, som også er en opskrift jeg har fundet i "Blød Begyndelse".


I skrivende stund har jeg færdiggjort ryggen, og er ved at strikke det ene forstykke. Jeg strikker i en meget blød babyuld, for jeg har tænkt mig, at trøjen skal kunne bruges som en jakke i barnevognen. 


Jeg strikker efter en rimelig simpel mønsterrapport, så det kommer en fin struktur på den færdige trøje. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at skrive en kommentar, det gør mig så glad!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...